Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN SKUTEN UTE I HAVET 53
tes gjennem nattens dimme, syntes Nils at lægge
kursen.
— — — Da han hadde rodd dem av syne, stod de
der endnu. —
Men da foldet Jo sine barkete næver og bad høi-
lydt og sterkt at Vorherre i sin store magt og vælde
vilde skjerme gutten mot alt trollskapens pak. — —
Mor-Anna la hodet mot vinduskarmen og graat til
hun ikke visste av sig.
Nogen søvn blev der ikke i den enslige fisker-
stuen den nat. — For allerede da solen begyndte at
gyldne indlandsfjeldene i nordøst stod de to atter i
vinduet og saa og speidet. — — — Det kunde jo
hænde at Vorherre atter vilde gjøre et mirakel. —
Ja, det kunde jo hænde. —
Skuten var ikke længere til at se. Netop som
solen i midnattens time fløt paa havet, blev seilene
borte. Skuten sank ikke. Heller ikke seilte den
avsted. — Det var som om der la sig dimme i øinene
hos dem som stirret. — Da de atter saa klart, var
den der ikke.
Den morgen laa havet stille. Ikke en dønning
vugget det. Bare nu og da fór der et vindpust. Som
en raak i en speilblank isflate la den sig henover.
Paa siden laa stillen og blaanet.
Jo og Anna gik der med forgræmmede ansigter.
Ingen sa noget; for ingen vandt at sige noget. Og
ingen av dem orket at ta sig noget til. Derfor gik
de der og traakket.
Men henved middagstider blev de var en ørliten
prik derute. Det var Mor-Anna som først blev den
var. — Hun turde ikke sige noget straks. Stor var
hendes bevægelse; og det kunde jo hænde hun tok feil.
Om en stund blev hun dog sikrere i sin sak.
Hun bad Jo komme hen og se, forklarte ham om-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
