Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11. UT!
Jørgensen-jagten laa i Røstnesvaagen i Værøy den
vinteren.
Blandt mandskapet var der en letlivet gut, et par
aar ældre end Nils, ved navn Peder Hansen. Det
het dog ikke gutten til hverdags. Han var det
syvende barn i den familien; derfor var forældrene
begyndt at kalde ham "Per Syv" som et kjælenavn;
siden tok andre det op, og nu het han aldrig andet
end Per Syv. Det syntes Per selv var et kjækt navn,
og nu var han begyndt at skrive det ogsaa. — — —
"For," sa han, "ingen har hørt at det nogensinde blev
noget av et menneske som het noget saa almindelig
som Per Hansen! — Og i Bibelhistorien staar der
ikke om nogen som heter slik heller," — det sidste
pleide han at lægge til som forklaring.
Næsten alle folk likte den gutten. Snild var han,
rask i vendingen, og rent makeløs flink til at fortælle.
Og alt han fortalte, fik et eiendommelig præg
derved at det var som om han hadde oplevd det alt
selv. Hvor han syntes det kunde passe, flettet han
rikelig ind av det hans egen fantasi spandt. Derfor
beskyldte folk ham ofte for at han løi, hvorav Per
Syv ikke tok sig den mindste anfegtelse. Han fort-
satte bare som før, han, efter at han glad og tro-
hjertet hadde forsikret: "Dette her skjønner ikke du
dig noget paa. — Det er derfor det ser saa rart ut
for dig, ser du."
Med Per Syv blev Nils kamerat. De to var de
yngste i laget, de delte seng, og kom til at være meget
3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
