- Project Runeberg -  Længselens baat /
347

(1921) [MARC] Author: Ole Edvart Rølvaag
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

9. OVER BRUSENDE BØLGER.

I det værelset blev Jo indtil skibet han kom med,
var færdig at gaa tilbake. Dagen det avgik, blev
han tat ut og ført ombord.

Men det var ikke akkurat den samme Jo heller.
Dette var en gammel kali, foroverbøid og kitende.
Blikket syntes at være stivnet netop som det holdt
paa at lete efter noget. Dette paa en og samme tid
slukte og spændte i minene, var det som fik folk til
at vende sig og se efter ham. — Manden var aar ældre
nu end da han for nogen dage siden steg av skibet.

Som han nu kom over landgangen med kisten i
haanden og traadte ned paa dækket, blev han staaende
der; han tok efter luften, snøftet — likesom et dyr
der veirer noget. Det slukte i blikket trængtes til
side av noget der lignet interesse for tingene om-
kring ham. — — Folk kom efter ham opover land-
gangen, glade folk som haclde det travelt og skjøv
paa. Jo gik med kisten tvers over dækket til sin
vante plads borte ved rælingen. Der satte han den
fra sig, lænte sig over rækverket og saa ned paa
sjøen. Der var grønt slim dernede i vandet, rækved-

pinder og andet rask som rak forbi.–––––-Det

lugtet saa velsignet hav dernede fra, raatten sjø —

omtrent som i støen hjemme.–––––-Jos ansigt fik

et sterkere liv.

Men da skibet gled ut av havnen i kveldingen, og
da baaren tok til at sulle og lalle saa liflig langs
skibssiden, kunde han ikke staa stille; han maatte
flytte sig. Og saa rettet han sig. — Det blik som
nu gled henover havet, var søkende som en gammel
ulks der prøver luft og himmel.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:01:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lb1921/0347.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free