Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
nogenlunde, saalænge lian og Johan var i
Domkirkegaden, hvor Welhavens boede, og
hvor præsten kunde se dem. Men naar de
kom til Hollændergaden, livor danselæreren
boede, maatte Meyer tage og bære gutten,
som sparkede og spændte af alle livsens
kræfter. Da skjønte præsten, dette ikke
længer gik an, og gik til danselæreren. Denne
sagde, at lian fra først af havde søgt at tage
gutten med det gode; men det hjalp ikke,
Johan vilde ikke bukke og ikke danse.
Saa havde han været streng, sat gutten i
krogen og slaaet ham paa benene. Men da
var Johan blevet rasende og havde faret paa
ham. «Gutten tager livet af mig, jeg vil
ikke have slig djævleknegt paa skolen.»
Hverken faderen eller moderen sagde
noget til Johan om dette; faderen vilde
nemlig ikke banke ham. Da saa Johan
slåp at gaa paa danseskolen, var han snild
og mild i lang tid; han forstod, han havde
gjort noget rent galt.
Høsten 1817 blev Johan sat ind paa
latinskolen. Her var det vei især tre lærere,
som fremfor de andre tildrog sig gutternes
opmerksomhed. Gamle professor Arentz
var rektor; han var en mand, som ikke
alene havde udstrakte kundskaber, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
