Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
haand og to ørreter i den anden. Da han
hører, Ola er druknet, springer han
fortvilet ind i kirken og raaber: «Han maa
ikke dø, han maa ikke dø!»
Ola blev begravet under asperne paa
kirkegaarden. Senere var det, som Johan
og Maren ikke var rigtig saa glade, naar
de var i Strudshavn; det var, som der var
kommet noget vemodigt over stedet. Johan
skrev noget om Ola; men ikke engang
Maren fik se det. Det var sikkerlig et digt.
I sine «Vasdrag og skovmarker» mindes
digteren denne tid, da «jeg som en rask,
livsglad Dreng gik med Rognestangen ved
Bækken og medede Foreller med
Regn-Orm. Jeg husker, hvorledes jeg da kom
til de ensomme Udmarker og
gjennem-vandrede dem med stedse stigende Iver,
medens dog mit indre Liv alt mere og
mere dyssedes og stilnede.»
Det var fremfor alt naturen, Johan
elskede i Strudshavn. Var der et vakkert
træ, en smuk sten, maatte han straks
tegne det.
Johan skrev af og til vers som
skole-gut. Da adjunkt Hysing, den senere rektor
i Laurvik, forlod skolen, vistnok ved
udgangen af aaret 1822, forærede Johans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
