Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
sonen med dens Frembringelser, og der var
en Tid, da jeg kjendte for lidet Henrik
Wergelands Karakter til at afsky denne i
samme Grad som hans Muse.»*
Welhaven, som i sin polemik bruger
overdrevne udtryk, har dog her neppe tait for
sterkt, naar han giver sin følelse ligeoverfor
den wergelandske digtning navn af afsky.
Saa bør den frastødende kraft her kaldes.
Den wergeland ske muse stod for ham som
en barbarkvinde, der med larm og
svulmende muskler bryder ind i helligdommen
for det skjønne, det rene, det stille. Og
han blev fyldt med hellig harme. «Jeg tog
dette Fænomen alvorligere end nogen af
mine Jevnlige. Fra Skolen havde en Lærer,
som jeg elskede, medgivet mig en skærpet
Sands for Digtekunstens Kydskhed og
Renhed.»** Det blev ham «omsider en
uimodstaaelig Trang at nedlægge offentlig Protest
mod dette Uvæsen».*** Især da virkelig
saa mange syntes om det, Wergeland
skrev. Nu havde han igjen netop havt en
samtale med en student, som roste
Wergelands digte; da gik han hjem og skrev]:
, I, s. 149.
•* II, s. 179.
••• 1, s. 4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
