Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
rykker i felten med et langt digt, og er
ligesaa overlegen i tonen som Welhaven
selv.
«Apollo, han, som Vid og Vanvid veier,
dig gjöre til Parnassets Skorsteensfeier
heder det, og saa slutter han sin tiltale til
Welhaven med følgende vers:
«Det Gjengjæld var — du har ei Grund at klage,
fordi jeg ingen Skaansel haver kjendt.
Kast Øiet til dit Øglebid tilbage!
Det er dit eget Skyd s imod dig vendt.
Din Ven du biot for Verdens Øie stilled,
jeg viser kun dig selv dit sande Hilled.»
Welhaven svarede ined den bekjendte
artikel: «Til en Modstander i
Morgenbladet.» Han finder det gavnligt her at
vise forfatteren «de talrige Bommerter, der
gjøre de fleste af hans Strofer til æsthetiske
Misfostre». Efter nu at have plukket
modstanderens digt fra hinanden ender han slig:
«Jeg haaber, at Wergeland engang vil
træde ud af den dybe Vildelse, hvori han
nu befinder sig, — og Ingen ønsker det
mere end jeg; thi jeg tror, at han da vil
kunne gjøre vor Literatur Ære. — Men nu
er han en vandrende Ridder af den
bedrøvelige Skikkelse. Nu finder han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
