Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
du stjal dem vist, din Tyveknegt,
fra Gammelstrauds Madammer.*
Du drømte tidt om Lyrens Klang,
om Drik af Hippokrenen;
du vaagnede blandt Vægtersang,
og laa i Rendestenen.
Du Viddets Fane forer kjæk,
min drabelige Henrik!
Sig, fik du hine Sabel-Smæk
i Egenskab af Fændrik?
o. s. v.
Ser vi nu paa denne stevkamp i dens
helhed, er visselig de to kjæmpers
personlige grovheder mod hinanden noget af det
første, som falder i øinene. Her er de lige
gode; den ene part skylder den anden
intet. Da Wergeland havde sagt, at
Welhaven søgte at ramme hans private liv, og
Welhaven saa svarer, at hans grovheder
maatte forstaaes «metaforisk», lyder det
komisk. «Jeg skal tillige, en Gang for
alle, erindre, at jeg overalt i mine
Supplementer har søgt at bevare Allegoriens En-
* SmL Hertz’s Gjenganger-Breve, s. 34.
»Hvad vare min Tids Pøbel-Aander
ved Dogn-Literaturens Gammelstrand
imod de literaire Vagabonder,
der vrimle nu hos Jer saa tykt som Sand?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
