Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
Welhaven gjorde sig i samtaler mangen
gang lystig over de ældre forfattere; men
det var hans anmeldelse af maanedskriftet
Bien, som først lod den ældre slægts
forargelse over denne kritik komme til
udbrud. Welhavens kamp med Wergeland
var en strid udenfor de ældres egen kreds;
det var en kamp mellem «tvende
hanekyllinger paa parnasset, som netop have
begyndt at gale,» som en udtrykker sig.
Det var fremfor alt Welhavens omtale af
S. O. Wolff’s digt Min barndom, som
blev følt saarende. Welhaven finder, at
digtet helt igjennem savner originalitetens
præg; digterharpen er bleven en sangdaase.
Ikke mindre end tre angreb paa denne
kritik blev optaget i Vidar og svaret paa
af Welhaven, og med rette kan han om
sin kritik sige, at den er bleven «en Reveille,
der har drevet Fordomme og Eensidighed
udaf deres Smuthuller og frem i Dagen».
Welhaven føler sig sine modstandere
meget overlegen og taler med sterk
overbevisning om sin ret. Han havde klandret
ogsaa et portræt, som maanedskriftet havde
bragt af biskop Brun, og da redaktionen
forsvarer det, siger han karakteristisk paa
sin overlegne, overdrivende maade: «Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
