Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
linjernes vrimmel, vekslende løb og
overraskende slyngninger. Som symbol for sin
digtning har han valgt «det lyriske epheus
lysegrønt»; dette er lians sjæls klædebon.
Daaren forbander Skjebnen, men jeg
kalder den feig; thi den ftyer,
naar bag det lyriske
Epheu jeg rasler.
Det vil med krumme Finger den knapt
række, thi det er min Sjæls
Klædebon — — —
Det var en mægtig fantasi, som søgte
at skaffe sig vingerum, en fantasi, for hvem
det mindste var stort nok, og det største
for lidet. Den tager bolig overalt, linder
rum i dugdraaben og vider den ud til et
hav, drager ud i verdensrummet og fylder
det slig, at der blir trangt om rum under
himmelhvælvet.
Tro mig: en Draabe Dug er mig et Hav;
jeg vandrer stolt, som Kongen i hans Sal,
rundt i en hvælvet, lukt Provencerose,
og Himmelhvælvet er mig trangt, saa jeg
maa bøje Nakken under Stjerner.
Og det var en fantasi, som ikke følte sig
tilfreds, førend den havde set verden i det
fantasifuldeste øieblik, tilblivelsens stund.
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
