Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
Og ligesom digteren feirer bryllup med sin
Stella, elsker solen jorden.
Himlen Bryllup har med Jord,
Bryllupshallen den er Dagen,
bugnende af lysblaae Lagen.
Og fra jordens lunkne, frugtbare skjød, fra
det fugtige muld vrimler livsformerne frem.
Disse digte er skrevne som i en
beruselse; dette er netop det henrivende
i dem.
Syringen med Viinkalk-blomsterne staaer
her som en Svend, mens
jeg nu en Purpurkaabe af Viin om
Kummeren slaaer.
Der er en beruselse af vin, af sommernat
og duft af jasmin, den lyse nat og den lyse
blomst, af dunkelrøde roser, af Skreias
skjønhed, Totens frugtbarhed, den lunkne
søndenvind med regn, som falder over
Mjøsens frodige egne. Og alt dette i samme
øieblik, alt om hinanden, alt som i
øieblikket, før de klare former stiger frem.
Der er noget dunkelt, tilsløret som i al
sanselighed, al beruselse.
Vaad, i Viindunster svobt, min
Sjel er som dunkelrod Maane i Taage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
