Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
tanke om alt, hvad der kan dæmme ind,
sætte faste grænser. Allerede i
stumpe-feiden havde han tilraabt sin modstander:
Du taaler intet fredet Hegn ;
du spotter Grændse-Loven.
I sine disticher taler han om følelsernes
stille liv; de hvisker kun og skriger ikke
ud for hele verden.
Følelsens dybeste, helligste Liv er Aslaug i Harpen;
kun gjennem Tonernes Flugt hvidske de gribende Ord.
Saa magtpaaliggende er det blevet ham at
holde grænserne, kjende sin styrkes
rækkevidde, at han sætter dette som livets maal.
Efterat han i digtet Et tilbageblik har
gjennemgaaet sin ungdoms kamp for idealet,
slutter han :
Du saa i hver en Dyst, du maatte stride,
et gyldent Glimt af Idealets I’ragt;
men Lønnen for det Alt, du maatte lide,
var kun at kjende Grændsen for din Magt;
naar den er fattet, er din Higen svalet,
da har din Vandring naaet Idealet.
I)et er let at skjønne, hvad Welhaven
først maatte tage fat paa hos
Wergeland ; det var naturligvis hans uklarhed
og mangel paa gjennemtænkt plan. Dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
