Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
tidlig Slappelse; derved har jeg bevaret en
ufordærvet Følelse og en godartet Stolthed,
der, om alt brister, dog skal sætte mig
istand til at gaae under med Sømmelighed
og Roe. — Hvorledes kan man nu tænke
sig, at jeg har bragt det til dette Punkt ved
Lediggang?»
Vi ser, hvorledes Welhaven selv
hentyder til, at folk ansaa ham for at være
doven, og det har nok almindelig været
tilfældet. Wergeland sigter paa flere steder
dertil, som naar lian i forordet til anden
række «sifuliner» taler om hans kundskaber,
«der ikke gaae uden for den dovne Students
almindelige». Og en af «sifulinerne» tager
netop sigte paa hans smaa theologiske
kundskaber.
«Engang Du ei, skjøndt Theolog,
*Tohu Vabohu vidste.
Ak, klarlig tydet dette Sprog
er i Din Kundskabskiste.»
At det theologiske studium ikke øvede
megen tiltrækning paa ham, ses af hans
ytring, at det «i mange Henseender endog
var mig modbydeligt». Forelæsninger gik
han vist meget sjelden paa, og som oftest
* Det tomme Ode.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
