Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
læste til theologisk eksamen. Naar han nu
skrev til Welhaven, saa var det alene, fordi
dennes moder bad ham 0111 det.
Fra Welhaven kom følgende svar:
Gode Mikkel, vredes ikke
paa min bandsat lange Taushed.
Skjæbnen gav mig Malurtdrikke,
og Humørets megen Snaushed (!)
slog mig som en kronisk Hikke.
At min Snak i slig en Status
maatte vrimle af Hiatus,
at selv Tanken om at spase
var en Daarehuusgrimace
og dens Yttring — Krampelatter —
dette veed jeg vist du fatter.
Dernæst sad jeg helst alene
paa min Ørkens golde Stene:
vilde nødig lamentere
for en kjoleklæd Monfrére.
Men naar Tanken heftigst gruer,
sender Himlen stegte Duer;
jeg lik en fuldstændig Ret,
Udsigt til at blive mæt,
og for ret at kryddre Hraden —
tænk dig! — jeg lik Viin til Maden.
(Sligt er noget ganske Andet
end et Laan af hundred Daler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
