Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17(5
som stiftsprovst, lik Welhaven ogsaa i hans
hus som ei hjem.*
Blandt disse venner lik Welhavens
overgivenhed og overmod frit spillerum, nok
ofte til forfærdelse for vennerne. Kredsen
var samlet hos en familie, og stuen var
fuld af studenter og tobaksrøg. Saa
kommer en ny gja’st, en halvvoksen pige, som
var veninde af husets datter, ind ad døren.
«Der kommer hun med den lange mesen!»
raaber Welhaven ud.
Og ikke var tiet greit for nogen, som
stod udenfor den snevre vennekreds, at
komme ud for Welhaven i en disput. Det
fortælles, at en dengang vei kjendt mand i
den grad blev reduceret og harceleret, at
han tilslut udbrød: «Du skal da betænke.
Welhaven, at jeg har en udødelig sjæl.»
Naar Welhaven gik omkring paa gaden
med sin lorgnet i øiet, var der mange,
som frygtede lians kritiske blik. Især var
borgerne, som exereerede nede paa
Mustangen, forargede, naar han gik og saa paa
dem med det ene lorgnet-glas i øiet. De
modige blandt dem log op kobberskillinger
* Som eksempel, paa omgangstonen mellem
Welhaven og P. A. Munch aftrykkes i tillæg II et
rimbrev fra Welhaven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
