Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
Dahl har ventet meget utaalmodig paa
bogen og nok af og til været tilbøielig til
at tro, at der intet skulde blive af den.
Den første del var nemlig allerede længst
trykt, og mere kom ikke. Af et af
Welhavens breve til Dahl ser vi, at denne liar
klaget over, at den sum, som allerede er
inedgaaet til første ark, er saa godt som
bortkastet. Og Welhaven tænker sig, at
hans forlægger tror, at han ikke vil
fuldføre dette arbeide, siden det trækker saa
ud, «før den ubetydelighed bliver færdig».
Hans undskyldning er, at han kun faa
timer i denne tid har tilhørt sig selv; i den
grad fortvilet har hans pengeforhold været.
Dahl siger, det var de tolv første
sonetter, som var bestemt for Vidar. Det
er jo muligt, at hans hukommelse her slaar
feil; det passer nemlig meget bedre, naar
man tager med nogle sonetter til, saa
afslutningen bliver den bekjendte høitidelige
syttende sonet, hvis sidste strofe lyder:
Din Hjemstavn, Bonde! er en hellig Jord;
hvad Norge var, det maa han engang vorde
paa Land, paa Bolge og i Folkerang!
Det var jo ogsaa det første ark, som
var trykt før de øvrige, og i første udgave
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
