Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
Men hist, hvor Folkeraabet vældigst klinger,
gaar Aandens Lynglimt i de dybe Drøn;
det er et Veir med Mening og med Handling.
Ganske anderledes hos os; her er jo
«den ydre tvang splittet ad ved loven»; vi
har den frieste forfatning.
I Norge har vi Lykken paa det Rene;
her er et Liv som i det vide Rum,
og intet Klækkeligt at kives om,
og ingen Handling paa den hele Scene.
Alligevel er her en skvadronering, en
støi, en larm, som man skulde have
despotiet at gjøre stormløb mod. Være
med skal man; derfor henter agitationen
sin næring «fra skummet af pariserfolkets
gjæring». Efter udlandets mønster har
man dannet sig «et par massive,
rummelige rammer», som man tvinger folk ind i
for at holde nationen skilt i to partier:
«servile folk og dem, der holde stik». Og
hvad er maalet for de plumpe raab, for
denne tordnen mod despoter og «lysets
antikrister»? En stakkars embedsmand, en
foged, som «faar sin rest».
Den hele strid savner enhver grund i
de hjemlige forhold.
Men intetsteds er man saa nær paa Glid
til Infamien ved en lurvet Bande,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
