Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
sympathi for sin egen kunstneriske trang.
Især bryder det bevægede frem henimod
digtets slutning, hvor han skildrer,
hvorledes de, som slipper hobens tridt, staar
under klippen med Prometheus-kvaler. Han
værgede for det, som var ham kjærest, og
netop fordi han havde noget saa dyrebart
at fri for, faldt slagene saa tunge.
Det stod for ham, som hele den
aandelige frihed var truet. Ingen høiere
aandsvirk-somhed skulde mere faa lov til at udvikle
sig efter de love, som ligger i dens eget
væsen; den kunstneriske evne skulde ikke
faa fred til ene at følge sit kald, til stilt at
lytte til de krav, kunstens evige love stiller.
Kunstens rene billeder skulde ikke reise sig
ranke, stolt hvilende i sin egen harmoni;
han saa dem forvredne, give sig i døgnets
blæst. «Man forstaar ikke, at det her
gjelder intet Mindre end Spørgsmaalet om
de første Betingelser for Tilværelsen af en
aandelig Virksomhed, saadan som
Tids-Udviklingen og al Verdens
stemmeberettigede Vidner ville have den.» Derfor er
ogsaa kampen et med hans liv, som han
skriver til sin svoger Sars i august 1835.*
* Brevet er aftrykt i Skavlans Henrik
Wergeland, s. 276, og i Aftenposten, 16. nov. 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
