Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
og sin begavede Naturs Martyrdom». «Der
er dog i vor hele norske Samtid ingen saa
gribende Karakter soin den bondefødte
Billedhugger Hans Michelsen. Alt hvad
der er vemodigt og tillige opløftende ved
vor Moderjord, som fostrer sine Børn med
Strenghed, kan nu knytte sig til dette
Navn.» *
Overalt merkes i digtet den æsthetiske
undergrund; derfor disse vage linjer,
hver-gang han skal tegne det lyse land, hvor
taagen engang har lettet. Vi hører de sterke
dunk af slagene, som rettes mod
tvrepan-derne; men naar han saa skal sige, hvorledes
manglerne skal rettes, er det, som vi hører
lyden af en æolsharpe, et suk efter harmoni.
Overalt kommer udtryk fra det æsthetiske:
stoffet er det «ubekvemme givne»; «det heles
liv sig i detaillen splitter»; «det aandens
taktslag i den mindste gjerning» o. s. v. Det er den
Heibergske æsthetik, dens foragt for det
stoflige, massive, dens fremhæven af det
totale, dens længsel efter harmoni og
rytme. Man maa af og til tænke paa
Hertz’s Gjenganger-Breve, dette indlæg fra
«musernes vinter-leir» i den danske
æsthetiske strid. Welhaven har jo ogsaa «i
* II, s. 356.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
