Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
239
han i 1837 holdt over vor literaturs
historie.
Hvor forskjellig opfatningen af
Welhavens digtsamling end derfor var i de to
leire, én ting kom uventet over alle. Det
var, at der hvilte slig stilhed over disse
digte. Det var, som alle havde ventet noget
larmende fra den mand, som havde skrevet
Dæmringen, og over hvis opførsel der laa
det høirøstede og freidig trodsende.
Der staar i Den con stitution elie et
digt, som hilser den nylig udkomne bog.
Her siges der, at det er feen Vemod, som
har rakt Welhaven harpen i vuggegave.
Fra den Tid vandred han med Smiil og Taarer,
og ingen ahnede, hvad Skjalden leed —
den Nidding do! skreg Pøbelsværm og Daarer —
sørgmodig sad han indenfor og græd —
dog medens Verden ham i Kampen saarer,
en vennesalig Trøst dog Skjalden veed:
de Alfer kom og bj’gged ham en Himmel,
med Qvad i Barm lian glemte Livets Vrimmel.
Og en bitter modstander, H. 0. Blom,
siger om digtene:*
* Et Tylvt Gratulationer til Hr. Welhaven tilligemed
en Prolog i Anledning af hans Indstilling til Lektor
i Filosofi. Morgenbladet, 5. dee. 1839, no. 339.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
