Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250
des i hans billeder af østlandet. Her tiltales
han af det milde, frugtbare, af stille
kveldsol over land og strand. Men vestlandet,
det er de «lyse, duftopfyldte lunde» stillet
blandt mørke fjelde, et livsaligt stille blandt
kjæmpende jetter. Vestlandet er Norge selv,
som det stod i hans tanke. Hvor havde
han ikke va»ret ængstet for den vesle llek
i fædrelandet, hvor kunsten skjød stille op
blandt truende magter. Og laa ikke striden,
dobbeltheden, i lians egen sjæl’? Ogsaa her
gjaldt det at værne et stille «indre liv» mod
æggende, kamplystne kræfter. I sit «ydre»
liv er han bitter satiriker, harsk politiker,
er selv drøi og har drøie modstandere; i
sjælens indre er det lvse land, hvor de
forklarede træder frem ; her kjæmpes ikke mere;
thi de, som færdes her, har udkjæmpet.
Det er ogsaa et gjennemgaaende drag i
Welhavens livsanskuelse, at natur og aand
giver billeder af hinanden. Naturen speiler
sig i sjælens klare dyb, og sindet har sit
skyggerids i naturen. Folkets sind er
formet efter landet. Og i Kristiania havde
man ligeoverfor Welhaven vist ofte en følelse
af, at et stykke Bergens-natur var sluppet
ind i Akers-dalen.
Intet under, at han længtede hjem og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
