Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
259
baaden» — — — Saa sank han igjen
sammen ; ikke et ord var mere at faa af den
gamle. Welhaven blev dybt bevæget og gik
straks ud.
Welhaven var en i særlig grad
hjemmekjær mand; han har ogsaa reist lidet.
Tidlig havde han opgjort med sig selv, at
Norden var hans rette hjem. Naar han om
høsten — og dens mørke gruede han dog
for - ser «de vingede skarer fly de sorte
skove» paa tog mod lysets lande, synger
han*:
Ak, om jeg kunde
folge Fuglens Baner,
vilde jeg blunde
dog blandt mørke Graner;
hist i det Fjerne
vinker ingen Stjerne
saa sodt som Drømmene her.
Forudanende, at sydens lande kun vilde
give ham længsel efter hjemmet, skrev han
i digtsamlingen af 1848, mange aar før han
havde sat sin fod paa Italiens jord**:
* Hostsang; Digte, udkomne 1839. III, s. f>8.
** Hjemmets Magt. V, s. 89.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
