- Project Runeberg -  J. S. Welhaven : Liv og skrifter /
351

(1900) Author: Arne Løchen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

han havde saaret nogen, som han holdt af,
angrede han det dybt, og var glad som et
barn, naar det blev godt igjen. Naar han
var i det gode lune, var han fortryllende.
Alt hvad han fortalte, blev interessant, og
hans følsomme natursans gav
gjennemaan-dede billeder af norsk natur. Fremmede,
som var sammen med ham i slige stunder,
syntes, de ikke havde truffet nogen, som i
den grad virkeliggjorde det billede, de havde
gjort sig af en digter. Det var, som alt var
straalende solskin.

I mindre kredse læste han ofte digte,
som han holdt af, og som gav udtryk for
hans eget væsen. Han læste dette digt af
Heine, fuldt af ynde og skjelmeri:

Mein Kind, wir waren Kinder,

Zwei Kinder, klein und froh;

Wir krochen ins Hühnerhäuschen.

Versteckten uns unter das Stroh,
o. s. v.

Eller han tog Uhlands digte og læste om
kong Karl, som drager over havet til det
hellige land med sine tolv jævninger. Der
opstaar storm, saa de er nær ved at
omkomme. Hver af kjæmperne siger nogle ord
om faren, alvorlige eller skjemtende. Saa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:06:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lcwelhaven/0367.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free