Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366
I et brev fra en af Ida Kjerulfs
veninder heder det om hende: «Hun er saa
ubeskrivelig elskværdig, men uhyre
ulykkelig, linder ikke Trøst ved noget, man
kan intet gjøre der; det er tungt, trykkende,
hun bryder sig næsten ikke om at se og
tale med mig, vi have saa ofte
gjennemgaaet, tait, og afhandlet dette, der gjør hende
bedrøvet, der er intet mere at sige derom,
intet Nvt og ingen Lindring.–Hun
er paa en Maade meget, meget forandret,
og dog er jeg vis paa, ut 0111 hun een I)ag
kun var lykkelig, da vilde hun være aldeles
den samme som før, lige livlig, lige ung,
lige mangfoldig — 1111 lever hun kun for
en Ting, alt andet er hende intet, alt andet
er hun død for.»
Der udviklede sig hos hende en
bryst-sygdom; vaaren 1840 er hun meget svag,
og kræfterne synker stadig. Og hvorledes
skulde hun gjenvinde sine kræfter under
disse omstændigheder — skrives der om
hende — hun, som barrer en saa stor sorg,
at se den, hun elsker, ulykkelig, uden med et
Ord eller et Haandtryk at give tilkjende, at
hun deler Byrden med ham». Ja, hans
byrde var heller ikke liden: det er, som før
nævnt, i denne tid, de værste angreb rettes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
