Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,373
Danmark. Hun kom i tredive-aarene til
en familie i Drøbak som lærerinde, og
under opholdet her var hun ofte inde i
Kristiania paa besøg hos professor Hansteens;
her la>rte Welhaven hende at kjende. Hun
var usædvanlig kundskabsrig og havde en
klar forstand; hun gjorde et betydeligt
indtryk. Efter at have været omtrent tre aar
i Drøbak drog hun tilbage til Danmark,
men kom i 1844 atter op til Norge for at
være lærerinde hos justitiarius Lassons i
Kristiania. Hos denne familie blev
bryllupet feiret i mai det følgende aar. De
gifte fik sit første hjem paa Lille-Frogner,
netop det sted, hvor omegnen gjemte saa
mange minder om Ida Kjerulf.
Minderne er da heller ikke glemte;
savnet er kun lindret. Det viser de digte,
han sendte ud i begyndelsen af aaret 1848.
Samlingen aabnes med et digt til
Ivristiania-dalen. En fremmed har fra høiderne af
del vidt-udstrakte syn over fjord og bygd.
Men han, som i dalens favn vandt de rige
minder, dvæler ved deres spor.
Jeg vandrer tidt en ensom Gang
i denne blide Egn,
ved Elvebred, paa solbar Vang,
og under Lovets Hegn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
