Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
392
liv, rørte ogsaa ved det svundne. Og bragte
ikke dagen med sine indtryk mindet frem,
meldte det sig i hans drømme om natten.
Da vender den overvundne kummer og den
svundne lyst tilbage. Selv naar han
vaagner, forlader drømmen ham ikke.
Og mellem Sovn og Vaagen
i mangen Morgenstund
staar endnu Drømmetaagen
paa den daglvse Grund.
Saa underligt den fanger
min Sjel og tryller den,
at fast med Frygt og Anger
jeg ser mit Nu igjen.
Og da kan Vemod skygge
min klare Sommerdag,
skjønt lyse Alfer bygge
paa mit fredede Tag.
Da følger Tanken atter
•
det Svundnes dunkle Strøm,
og dybere jeg fatter,
at Livet er en Drøm.*
Han opkaster ogsaa i dette digt det
spørgsmaal, livad hans egentlige selv er, livet i
drømmene eller livet om dagen. Det svundne
* 1 drøm me.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
