Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,395
Men over disse vidder gaar en klang af
sagn og eventyr. Det er mægtige toner,
som bruser ned i dalen fra de store høider;
de fører Edda-tidens sterke sprog. Derfor
er ogsaa folkets syn vendt opad mod
høi-den; fjeldet maa ikke kaldes øde.
Det Hjem for Sagnet fra Hedenold,
den Klippe i Sky, skal ei kaldes gold;
dens brusende Strøm er et Livsens Bad,
og Veirets Klang fra dens hævede Bryst
henbæres vidt som et aandigt Kvad.
Der flyder et rigt Fornyelsens Væld,
der lyder en stolt Forjettelsens Bost
til Asers Stamme fra Norges Fjeld.
Welhaven har overensstemmende med
sin egen kunstner-natur heftet sig ved det
fine, følsomme hos folketroens væsener.
Huldren deler hans vemod, hans savn, men
ogsaa hans glæde over naturen. Og hun
er tillige det overvældende, henførende i
den store natur, en magt, som kan trykke
og gjøre aanden ufri. «Ingensteds hørte jeg
dog saa meget som en Hentydning til
Ko-Halen og den hule Ryg, som hist og her
gives hende,» siger lian i Vas drag og
skovmarker. «Men deri har man ogsaa
kun de Tegn, hvormed Folkedigtningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
