Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,401
Den gale Jens har sukket og lidt,
og hodet ved Nat og Dag,
og vandret i Mørket de tungeste Skridt
med dybeste Hjertenag.
En Rædsel, der stjal ham et kort Sekund,
et Hvin fra den mørke Fjord,
har splittet hans Hjerte og lagt paa hans Mund
de drømmende vilde Ord.
Der fandtes paa Havet ei djervere Svend,
naar Bølgen gik hvid og hul;
han gled i dens Favn, og han flöi over den
saa let som en Ederfug..
Ved sin dramatiske kraft og sit emne drager
det tanken hen paa Terje Vigen.
Fra den senere tid har vi fornemmelig
de kjendte og afholdte digte Raad for
uraad og Traverbanen.* Men Welhaven
forsøgte sig ogsaa i en skildring i prosa.
Det er fortællingen En sjel i vildmarken,
1856. Dens emne ligger Welhaven meget
nær. Han havde altid søgt hen til naturens
sjæl, og han havde fundet den i sine egne
stemninger eller hos folketroens væsener.
Nu forelaa en anden opgave, i fortællingens
form at følge skridtvis den naturens ind-
* Sammenlign Henrik Jægers Literaturhistorie, II,
s. 347.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
