Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,438
sagt, at landskabet var stemning, maa der
føies til, at det tillige var opfyldt af
stemningsrige minder. For hvert skridt, han
tager, kaldes minderne tillive.
Mellem disse lvse Lunde
har jeg mangt et Mindested.
Tanker selv. der dybest blunde,
vækkes her ved hvert et Fjed.
Naturen var den trofaste, som tog vare paa
alle hans minder. Derfor var ogsaa han
trofast mod det landskab, som engang havde
vundet hans hjerte; dalens ynde vokser aar
for aar.
Welhavens forhold til landskabet kan
sammenlignes med hans forhold til musiken.
Han hører til dem, som i musiken mere
nyder de ved tonerne vakte følelser og
tanker end tonerne selv. De første akkorder
sætter deres sjæl i stemning, og denne
kalder tanker frem, som før liar fulgt en
slig stemning. Musiken glemmes næsten,
medens «hjertet nynner sin egen sang»; den
fornemmes kun som et dæmpet
accompagnement til følelsernes og tankernes indre strøm.
Din Tanke maa kunne vugges og svømme
paa hine Gemyttets Holger;
da fatter du forst de kvægende Drømme,
som Tonernes Verden dølger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
