Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,452
O, vær hilset atter og velsignet,
blide Aand fra Salighedens Hjem!
Ingen Glæde paa min Vei har lignet
den, du kaldte af min Vaardrøm frem;
ingen Kval kan falde paa mit Hjerte
tungt som den, du klaged i min Favn.
O, du Salige, i Fryd og Smerte
har min Sjel en Gjenlyd af dit Navn.
Alt er folt. fuldkommet og erindret.
Alt fornyes evig i mit Sind;
mildt og omt har Sorgen, der er lindret,
spredet Mindets Fred om mine Trin.
Sorgen vaaged, hvor din Aske blunder,
og den vandred gjennem ürkner hen,
og tilsidst, ved Kjerlighedens Under,
fik jeg dig. du Salige, igjen.
Og da kom du fra de stille Lande,
og den lange Sorgenat blev klar,
klar ved Skinnet om din rene Pande
og ved Straalen, som dit Oie har:
og paany din Salighed er over
mine Dramme som et Lysets Had.
og jeg horer atter, hvad du lover,
at vi aldrig mer skal skilles ad.
Vi staar lier ved midtpunktet i
Welhavens hele digtning. Dette er hans
dybeste digt; del er det mest personlige. Det
er hans æstlietiks fuldendelse; thi det viser
det rene billedes stille opgang i hans sjæl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
