Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,465
tiske kere. Her er en hel række
lighedspunkter, og der er bare spørgsmaal om, hvor
sterk og ligetil indflydelsen har været.
Schiller udvikler, hvorledes digteren
skal føre landskabet over i den høieste
skjøn-heds rige ved at gjøre det til en fremstilling
af menneskets egen natur. Den livløse
natur faar sjæl ved at blive symbol for det
menneskelige sinds følelser.*
Ligeledes fremhæver Schiller, at der
først i erindringen føles poetisk.
Kunstverket maa ikke dannes under det
nærvæ-værende herredømme af affekten; digteren
maa ikke være lidende, han maa være fri,
kunne stille sin lidenskab ud fra sig og se
den som fra det fjerne. Digtet skal afbilde
følelsen, men ikke ligefrem fødes af den.
Der maa digtes udfra den formildende og
fjernende erindring.**
Welhaven har sikkerlig tidlig studeret
Schillers æsthetik. Saaledes synes hans
anmeldelse af Wolffs digte, 1833, at vidne for,
at han kjendte Schillers lære om den
symbolske naturdigtning.*** Men paa den
anden side kan lier bare va*re tale 0111 frem-
* Ueber Matthissons Gedichte.
** Ueber Bürgers Gedichte.
*** Se II, s. 28.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
