Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,474
Ja, den, der hænger
ved Lysets Glæder,
mens Mulm fortrænger
dem allesteder,
maa af sit Indre
Glæderne tage,
haabe, erindre
og aldrig forsage,
og mildt bevæges
aarle og silde,
og næres og kvæges
af Tankernes Kilde.
Men skjønt han saa godt kjender
opgaven, «at holde fast sin sommer af indre
lys og toner», er det dog ikke let. Sjælen
hæver altid sin længselsfulde røst og kræver
lyset ogsaa udenfor sig.
0 hvor jeg længes efter Vaar
1 disse drovelige Uger,
mens Skumring over Egnen ruger,
og værre Morke forestaar.
Jeg siger altid til min Sjel:
lad nu de fjerne Syner vige,
og lev i dit forborgne Rige,
og ved din indre Lysning dvæl!
Men Sjelen hæver mangengang
paa ny den længselsfulde Stemme;
thi Livet, som den ei kan hemme,
vil aande gjennem Duft og Sang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
