Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,496
Han skriver til sin svoger biskop
Martensen vaaren 1856:
«For Deres Skrift om Mynster takker
jeg Dem meget. Jeg har atter følt, at der
ved Betragtningen af dette Livsbillede er
noget Beroligende. Man staar tilsidst som
hos en Hvilende, der har fundet en vid
Udsigt med høi Luft og mildt Lvs. Men
dybt føles Sandheden af det, De siger, at
Mynsters Tid, den Epoche, som ogsaa han
var med at betegne, er udløben. Han og
hans udmærkede Jevnaldrende havde det
lykkelige Kaar, at de naaede et Repos paa
den uendelige Opgang, kunde glæde sig ved
et Stade med indfredet Plads til overskuende
Besindelse. Ak, nu mærkes det overalt, at
en ny Opklavring er begyndt med
Anspen-delsens mangehaande Tegn, med Stimmel
og Stød og Forvirring. Ingen af vor
Aldersklasse skal komme til noget Repos, — vi
skal døe i Tumlen og paa Trinene. Men
jeg deler Deres Betragtning af det
Standpunkt, der nu maa tilstnebes: den levende
Enhed af Humanitet og Christendom, det
vanskelige «Baade og , saaledes
gjennem-tnengende Skegten, at den i Sandhed kan
vise sig løftet og friere stillet.»
Welhaven ser i disse tider «sprednin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
