Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,522
dets tunge ret, men ogsaa aabnede for
længselens rige, hvor alt er stigende. Men har
vi ikke faaet denne livsanskuelse i sin
helhed, har Welhaven dog givet os det
inderligste i den; dette giver hans digte. Og mere
end en personlig bekjendelse blir heller ikke
den filosofiske livsanskuelse, en udtalelse
fra den, som sidder inde med tidens
dannelse, om hvad der for ham liar været livets
værd og livets haab, en monolog fra
høi-derne.
Hvad der gjorde Welhavens
forelæsninger saa tiltrækkende, var ogsaa den
elegante form, han altid gav dem*. Med
denne form dækkede lian over mangt et
hul i kundskaberne. Der var altid over
ham noget af deklamatoren, taleren. Af og
til hændte det ogsaa, at han afbrød sit
foredrag over filosofi og kunde sige: «Nu vil
jeg læse noget for eder.» Og det hørtes da,
som han mente: nu vil jeg vise, hvad jeg
er for en mand. Han læste saaledes Jutul
Dovre eller andre digte af Claus Frimann.
Han læste liøitidelig, storartet, saa det gjorde
et mægtigt indtryk paa de unge studenter.
Eller han kunde tale om, hvorledes digte
* Professor dr. L. Daae har jeg at takke for mange
oplysninger til dette kapitel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
