Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,540
ling fra ham, og det er ogsaa den sidste.
Der havde fra den tidligste tid hos ham været
en skyhed for at lægge frem, hvad der rørte
sig i hans sjæls inderste. I slutningen af
aaret 1836 skriver han til Camilla
Wergeland, som dengang var i Hamburg:
«Imidlertid er det ikke underligt, om man ved
at betragte mit Væsens frie og glade
Udstrømmen i en Kreds, der er mig hjemlig,
overseer den religiøse Ængstelighed, hvormed
jeg skjuler mit Indres Allerhelligste.» Og
saa heder det, efter nogle mellemliggende
sætninger, videre, «denne Tilbageholdenhed
er det stærkeste i mig; den strækker sig
lige til min aandelige Production. Jeg har
lagt min hele Sjel i disse Sange og
Billeder, der hvile i min Pult, og jeg gruer
for at sende dem ud i denne nysgjærrige
Hob, der spørger mig, «hvad jeg har under
Arbeide».»
Denne tilbageholdenhed tog til med
aarene. Til sin ven statsraad
Birch-Rei-chenwald, som hjalp ham ved udgivelsen
af den sidste digtsamling, og som dengang
opholdt sig i Stockholm, skriver han i
november 1859: «Du ved jo nok, at
Korrekturlæsning er mig en Pine; men nu har
jeg følt det værre end før. Jeg finder noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
