Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,544
svogeren. Ord, som gang paa gang vender
tilbage i hans breve fra denne tid, er at
tidens signatur er løilied, slaphed,
midlertidighed. Ja, selv den skandinaviske tanke
tager nu til at mødes med ligegyldighed og
stemningsløshed. «Hvorfor begynde
saadanne Udtryk som: den skandinaviske Idé,
skandinaviske Interesser, det akademiske
Broderskab i Norden, allerede at blegne og
tage Slid?» spørger han i et brev til M.
Hammerich i mai 1855. Han mener, en af
aarsagerne er, at man ikke har prøvet
tingenes indhold, men bare har ladet haanden
glide henad deres overflade. «Der er en
Klasse Emner, som indeholde vor
Skandinavismes «brændende Spørgsmaal», og
som vi fra Fællesskabets Standpunkt enten
aldeles ikke vedrøre eller dog kun
omskrivende og med løs Haand overfare.
Mellem Danmark og Norge er der
historiske, literaire og sproglige Spørgsmaal, der
pege ligesaavel paa Splittelse som paa
Enighed, ganske eftersom man tager det,
men som, ubearbeidede, virke skadeligt ved
deres Tvetydighed. Der har dannet sig
mellem Sverige og Norge et Røre af uklare
politiske og sociale Ankeposter, som til vor
Forundring blive mere og mere hensyns-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
