Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,560
inusik, og hans (latter sang ham ofte
til ro.
Der var faldt stilhed og fred over ham.
Han saa tilbage paa sit liv i klarhed og
mildhed. Han sagde altid: «Dette at kjede
sig, det kjender jeg ikke. Jeg har nok i
mine tankers verden.» Det var tilbagesynet
over livet, som kvægede ham, et tilbagesyn
med lys over det svundne og med fremsyn
mod mere lys. Det var, som han, som nok
havde kjæmpet ivrigere end nogen anden
ude i den ydre verden, men som altid
havde tait længselsfuldt om livet i det
indre, havde draget sig bort fra alt for helt
at leve livet i sjælens dyb.
Nogle dage før sin død gik han hen
til vinduet og saa paa kastanie-trærne
udenfor. De store, gule, lysende blade
faldt et for et til jorden i den klare
oktober-luft. Saa sagde han: «Ja, men nu er
ogsaa alt snart forbi.»
Den 21. oktober 1878 døde han stille,
med et forklaret udtryk over sit ansigt.
Der var som bredt renhed over ham.
Han blev begraven den 28. oktober fra
Trefoldighedskirken. Jørgen Moe havde
digtet en sang, som blev sunget af
studenterne. I denne heder det:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
