Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IV
Vor Farver seer sig første Gang i Speilet
Og maa bekjende, han er reent forfejlet.
Halvandet Øie mønstrer Træk for Træk
Og ønsker — arme Mand! — dem alle væk.
Den unge Kriger smidsker for hans Viv,
Hun smidsker smaat igjen — en farlig Tidsfordriv.
«Hør Kone, hvad er det for en Unode?
Jeg mærker, du har Fluer i dit Ho’de,
Jeg be’r dig, Anne! gjør mig intet Mudder
Og hør ei længer paa hans dumme Sludder —
Og saa er her en Brasen og en Stegen,
Og det er mig, som maa betale Legen.
Tag dig ivare! — Siig til Lieutnantsføllet,
Jeg skal nok lære ham, hvor David kjøbte Øllet.»
»Ak lille Mand, hvor du kan være vranten!
Jeg lider ei den Smidsken og den Ganten;
Men man maa være venlig af Manerer,
Naar man er saadan mellem Kavallerer.
Han ligger tæt ved os, og hører han, du raser.
Saa hugger han dig, hjerte Mand! i Laser.»
«Hold Munden, Kjælling! jeg har Bjornekræfter.
Og mærk dig vei: Confecten bli’er derefter.»
Hun mumler sagte: — «Bie, du Grobian!»
Men svarer kun: «God Nat, min lille Mand!»
En rolig Søvn gjør tidt den Vrede tam,
Saa gik det Farveren, han vaagner som et Lam.
Da horer han en Hvidsken ved sit Kammer,
Hans Hjerte banker som en Spigerhammer.
«Og hor min allernysseligste Engel,
Hvor kan du leve med den grove Bengel?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
