Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VII
Fortvivlet render han til Genenden
Og skrifter ærligt Vellystperialen.
Da bliver der en Latter og en. Spas:
«Hr. Lieutnant, det er egentlig tilpas.
Men Farveren maa hid, som duer ene til
Paa Blaat at farve Hvidt, ifald han vil.»
Den Farver hentes. — «Hor, min gode Marul,
Bring mig dog endelig min Lieutenant istand.
Den Stakkel vandrer som en Geist paa Gaden
og er et reent Spektakel paa Paraden.»
Gjenmæled da den Farver ganske tørt:
«Min Herre! troe mig, jeg er meget rørt,
Men hvad jeg farver — det er min Honeur,
Kan ei i Vadsken skifte sin Culeur.
Med Tiden vil det give sig en Smule
Og spille noget over i det Gule, —
Det er en egen Sag med ægte Indigo,
Her er kun Valget mellem et af To.
Hvis endelig han vil ha’e Farven bort,
Saa skal jeg gratis farve Fyren sort,
Thi Sort paa Blaat gaaer an — hvis ikke, maa han lade
Den kjære Tid kurere gammel Skade.»
Saa talte Farveren, og snip, snap, snude.
Dermed er ogsaa denne Saga ude.
Moral.
Var alle Ægtemænd af Farverens Haandtering,
Da saae man mangen En i løierlig Mundering.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
