Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XXIV
rigtig Forstaaelse af det, og som indbilder sig, at det
kun gjælder at være saa norsk som muligt. Jeg
tvivler ikke engang paa, at det næsten er Blasphemi
mod den selvgode Norskhed at udtale sig saaledes,
som lier er glort.
Min Fader var en stor Beundrer af Welhaven og
bidrog ogsaa i sin Tid til, at han blev knyttet til
Universitetet. Mod min Fader vovede Welhaven
aldrig at optræde paa sin sædvanlige overlegne Maade,
thi havde han giort det, vilde han være kommen
tilkort. Welhaven gjorde meget af min Fader. Jeg ved
han har sagt, at han var i Gjæld til ham og skyldte
ham et godt Digt, som han imidlertid ikke havde
været istand til at skrive. Nytaarsdag 1836 sendte
han ham med et Exemplar af den danske
Studenterforenings Visebog, hvilken han havde lovet ham,
nedenstaaende Vers, som før aldrig har været trykte, fordi
han rimeligvis selv ikke var tilfreds med dem.
Til Højesteretsadvokat, Bidder Petersen.
En rigtig Mand med Kræfter i sit Bryst
er hurtig kjendt blandt Låve og blandt Høie:
han har et vinget Ord, en dygtig Bost,
han har en stadig Straale i sit Oie.
Og naar han sidder i en broget Bad,
gaar Blodet dobbelt kraftigt gjennem Aaren;
han kaster Gaflen paa det blanke Fad,
og han maa synge som en Fugl om Vaaren.
Se her er Viser af en frisk Natur,
med glade, rosenrode, unge Tanker,
og her er Toneflugt i Mol og Dur,
en grundig Hjertestorm blandt stærke Ranker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
