Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den oldnordiske Literaturs Omfang og Vigtighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den oidnordiske Literatnrs Omfang og Vigtighed. 25
og Smag, maatte særdeles meget bidrage til atuddanne dette. Det
samme er Tilfældet med de mange forældede Udtryk, der findes i
gamle danske Skrifter, som nu næsten ere ubekjendte, og som ingen
vilde tage iBetænkning at bruge, naar han vidste de vare til. Men
at forklare, vælge, udhæve ogsprigtig at anvende stige Ord, kan ei
finde Sted uden Ved at føre dem tilbage til deres Oprindelse i Stam-
tsproget. iTil det danske Sprogs udtryksfuldere Behandling giver der-
næst Kundskab i Nabosprogeh det Svenske, fortrinlig Anledning, og
en nøiere Forening af begge Literaturer maa nødvendig hæve dem -
beggez men da Nabosproget ligger nærmere ved Stammen, saa vil,
"- uden denne hverken Opmærksomheden paa Nabosprogets Vigtighed,
heller varig Fremgang i begge Literaturers Forening finde Sted. Vort
Sprog, som vor Literatur-, har den store Fordeel, at det ligger imellem
det-reen nordiske og det germaniske, og kan udvikle sig ved Hjælp af
begge. Det kan bygge baade paa ældgammel national Grundvold,
og tillige optage i«sig det Fortrinligstq som ved Nordtydsklands viden-
skabelige Fremgang har udviklet sigz man har derfor med Rette gjort
opmærksom paa den Rigdom vi have af Synonymer (som tryg og
si·kker), og af dobbelte Former (som gjaldt og gjældte), hvilke ere frem-
komne hver fra »sin Side i Rummet, fra Norden og fra Tydskland-
og hver fra fin Side i Tiden, ved ældre Brug og ved nyere Udvik-
ling, og hvilke hver efter fin Leilighed lige godt kunne benyttesz men
skjøndt de Fortrin, vi saaledes kunne tilegne os, ere bekjendte, vel
ogsaa af de bedste Forfattere erkjendte, saa synes de dog hidtil næsten
kun eensidig benyttede, nemlig forsaavidt som de kom fra Tydskland.
Det er derfor vel værd at fremhæve den modsatte Side. Der hører
meget til at miskjende den tydske Literatur-3 Fortrinlighedz det er ved
den og næsten ved den alene vor har udviklet sig siden Reformationenz
men der er stor Forskjel paa at modtage og bruge en Vens Velgjer-
ninger og blive hans Træl. Den tydske Literatur er rig nok, «den
trænger ikke til osz hvad skulde den ogsaa vinde stort, om hele Dan-
marks gik ind under den? det vilde dog kun være-som en Draabe i
-·Havet. Men vi derimod vilde tabe, ikke blot meget, men alt, vor
hele Rigdom, vor Selvstændighed-. Og ere vi ikke paa Veien dertilt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
