Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mynter - Skjoldmærker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86 » Skjoldmcerker.
Det er let at«» begribe, hvorfor man i Middelalderen ikke har
brzigt store Mynter, naar man erindrer den høie Priis, hvori de ædle
Metaller da stode. De vilde, ved den Værd«de havde, have været
,.ubekvemme. I ældre Tider, da Kongerne, ! og senere Viskovperne, i
Norden havde betydelige aarlige Jntrader af Myntningen, var denne
ofte bortforpagtet til- Mynstmesterej for at controllere disse, maatte de
· -i«Førstningen tilføie deres Navne og Stedet, hvor Mynten var præget,
i en Indretning man optog af det engelske Mynxtvæ«fenz senere udelodes
« denne Angivelse. At »mynte«t Solv i ældre Tidihar været af høiere
Værd end umyntet, og senere Undertiden blev paatvunget Betalingsk
middel til en høiereVærd end den indre Gehalt, har ligesaa vel været;
Tilfældet i Norden som iandre Lande. » » — -
Skjoldmærken
Saa langt tilbage som vi have Historie, omtales udmærkede Fa-
milierz· men ligesom Bondens Anseelse sank, steg disses Antal, og
Adelen blev lidt efter lidt en egen vigtig Stand i Staten. Efterhaanden
optoge Familierne faste Navne og Skjoldmærker. Det var oprindelig selve-
Skjoldene, der vare malede med visse Farver og sTegnz men siden
gik disse Skjoldmeerker over paa mangfoldige Ting, som et Beviis paa,
at de tilhørt·e eller stammede fra en bestemt adeligFamilie. De ældste
Skjoldmærker vare sædvanlig meget simple, ofte to stillede paa skraa
» imod hinanden. Naar Jndskrifterne, som høre til disserlot omtale- «
een Person, kan man sædvanlig antage, at det er dennes Faders og
« Moders Vaabenz omtales derimod en Mand og Kone, kan man næsten
altid være vis paa, at det ene er Mandens og det andet Konens
Familievaaben, og er da Mandens det til Høire, nemlig til Beskuerens
Venstre. Er en Helgen« anbragt ved Vaasbenet, er. det ofte den, hvis
Navn faldt paa den Paiigjaeldendes Fødselsdag,« eftersom man i den
katholske Tid hyppig pleiede at opkalde Barnet efter dennez og man
veiledes derved til at udfinde den Paagjældende, naar man nemlig sø- ’
ger en Person af Familien, der har samme Navn som Hilgenem
Efter de ældre Tiders almindelige Brug, som lige til vore Dage har
vedligeholdt sig paa Jsland og hos Almuen i det øvrige Norden, fin-
Yksi .
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
