Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje avdeling - Dukken under tornerosen. Av Jørgen Moe - 84. II. Brønden. Med tegning av E. Werenskiold - 85. Lillegut jeg vugger her. Finsk. Efter Rafael Hertzberg ved utg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hænderne yar for smaa, og stokken for bred og glat; hun
kunde ikke faa tak. Ba saa hun at Lille-Beate stod stum
av forfærdelse og stirret paa hende, med den hoire haand
rakt ut over vandet. Store-Beate skyndte sig og grep fat
i den, og Lille-Beate gjorde sig stiv, alt det hun kunde,
og litt til, og blev staaende mellem stokkene og holdt sin
kjære veninde oppe. Nu hadde Sfcore-Beate ansigtet over
vandet saa længe at hun fik skreket, og saa kom baade
far og mor lopende til; de var bleke av slcræk og trak
hende op. Hun selv var drivende vaat, saa det randt og
dryppet av hende, og saa angst og kold at tænderne
klapret i munden. Faren vilde bære hende like ind i stuen;
men hun bad ham endelig ta Lille-Beate med, saa ikke
hun ogsaa skulde falde i brønden. «For det er hun som
har frelst mig,» sa hun.
Beate blev nu bragt i seng, og Lille-Beate maatte
ligge hos hende. Da hun blev søvnig og hadde læst sit
Fadervor, klappet hun veninden og sa: «Aldrig kan jeg
fuldtakke dig for at du frelste mig av den fæle, dype
brønden, kjære Lille-Beate! Jeg vet nok Vorherre hjalp dig
at staa fast mellem stokkene og at gjøre dig stiv; men det
var da du, og ingen anden, som rakte mig haanden saa
jeg ikke sank tilbunds. Og derfor skal du være min bedste
veninde al min tid, og naar jeg blir stor, skal du staa
fadder til min første datter; hun skål hete Lille-Beate efter
dig.» Saa kyste hun dukken og sov ind.
85. Lillegut jeg vugger her.
Lillegut jeg vugger her,
lillegut saa fin og skjær,
som paa husmands-pladsen
fedtes
i den sene vinterkveld.
Ute frost og mørke raar,
vinden gjennem skogen gaar,
og av hunger tuter ulven
ute i den dype sne.
Du som bor i himmelen,
milde- Jesus, barneven,
og den hellige Gud Fader
signe mildt hans barnesøvn!
Herre Jesus, bam var du;
derfor sit ved vuggen nu!
Gi ham lys, og gi ham
lykke,
gi ham fryd, og gi ham fred!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
