Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte avdeling - 159. III. Bukken traver gjennem skogen - 160. IV. Tandverken kommer igjen - 161. V. Udyret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hadde fundet nu i slagtetiden; de maatte la svinehalen
ligge der den laa, og fare sin vei. Skjæren var nok mere
f olkevant; for den kastet sig ned i sneen og hug løs paa halen.
Nu gik det gjennem skogen, og naar det tok til at
lysne i den, saa skulde bedstemors hus være der. Sneen
laa tyk paa trærne, og i skogbrynet var det merker efter
folk som hadde hugget sig juletre.
160. Tandverken kommer igjen.
Men Hans Marius plistret ikke henger. Skogen var
slut, og bedstemors hus laa der borte paa hoiden med blaa
røk over taket og kornband over laavedøren. Men Hans
Marius plistret ikke. Han sturet. Tilsidst trykket han
den ene votten op for munden og gav sig over: «Au, au,
den tanden!» Han kunde ikke holde det ut. Det verket
og grov, saa han kj endte det langsmed næsen og helt op
i panden. Og taarerne kom trillende av sig selv ug blev
hængende i det røde skjerfet. Hau vred og vendte sig og
dækket over ansigtet med uldvotten. En gang imellem
saa han op efter bedstemors hus; men det var endda et
stykke frem, og Mads tok det nu mere som han selv vilde.
Stundom trippet den i vei noksaa rask; men ret som det
var, gik den latige stunder og saa sig om, og syntes vist
den var kommet langt nok. Endelig var huset der; bare
opover bakken, saa var de fremme. Gutten tok i tømmen,
og Mads svinget ind paa gaardspladsen, hvor sneen var
maaket op i lange volder bortefter. Men au, hvor det
verket! Han maatte lægge hodet helt ned paa knærne.
161. Udyret.
Da fik Mads øie paa noget rigtig fælt, Du store
verden, hvad kunde det være? Stort og loddent var det, slang
og kastet paa sig. Det maatte være et udyr! Det var vist
en bjørn! Nu kommer det! Da satte Mads i et vældig
sprang. Med hakeskjegget nede mellem knærne og hornene
ret frem, bar det avsted saa sneen sprutet, over vei og over
sti; gutten skrek, og kaken hoppet i kurven; rundt vedskuret,
over huggestabben, og ned paa veien igjen; avsted, avsted,
nedover bakken i vild fart. Der tørnet kjælken mot en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
