Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette avdeling - 163. Efter isbjørn. Av Fridtjof Nansen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forfærdJfg — bjørnen hadde dukket. Men det aapne
vand mellem flakene var bredt; det var bedst at komme
over for at ta imot dyret paa den anden side, ellers
kunde det dukke under flakene og komme saa langt
bort at det slap unda. At komme over blev ikke
let; to smaa isstykker laa midt i det aapne vand, det
crik’ vel saavidt an at hoppe paa dem, men hoppene blev
drygt lange. Jeg fristet det allikevel, tok godt tilsprang
og kom lykkelig ned paa det første; det var_ saavidt det
bar mig, .det vippet op og ned; jeg fegtet med armene for
at faa likevegten igjen, da bjørnehodet med ett stak op ved
is-stykket like foran føtterne mine. Dyret kastet sig
brølende op paa isen, sperret kjæften op for at ta mig i en
jafs, og slog alt efter benene mine. Jeg kavet med armene
det bedste jeg vandt; jeg kunde jo ikue skyte før jeg stod
no-genlunde sikkert, kan du vite; men det var ikke saa let paa
det runde isstykket, hvor det ialfald ikke var plads til fler end
mig. Endelig greide jeg det, fik børsen op og sendte hele
ladningen ind i den svære hvite bringen, saa bjørnen røk
bakover i vandet; endnu et skud bak øret gjorde det snart
av med den. Litt før den døde, prøvde ^ den at skyte
Luften fra sig og komme nnder vandet; jeg maatte ta
den i øreknuteme og holde den oppe mens den drog
sine sidste aandedrag. Da kapteinen og Paal kom til, trak
vi den op paa isen; men det var ikke let, kan du tro, for
en slik kar er stor, og denne her var nu ualmindelig. Det
var en gammel rugg, og det syntes paa den at det ikke var
første gang den var i basketak, for den hadde gamle arr
og skrammer over hele kroppen, som du endnu kan se paa
skindet der. Den var nu forresten ikke saa ^ stor som
isbjørnene skal kunne bli paa østkysten av Grønland; for
der siger eskimoerne de blir saa gamle og svære at der
ligger evig sne og is paa ryggen deres; men det tror nu
jeg er en diger skrøne,»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
