Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette avdeling - 165. Vesle-Bamse. Efter Gustaf Schröder ved utg. - 166. Mor. Finsk. Efter Rafael Hertzberg ved utg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rødt, og Bamse var saa flat at den ruslet ut i gaard en og
skammet sig. Der fik den et par botter koldt vand over
sig, og saa var den like god igjen. — En dag hadde jeg
snekkere inde paa kontoret; da gik Bamse ind og bød sig
til at hjselpe til med arbeidet. Da jeg kom der ind, sat den
ene snekkeren skrævs over en bordstabel og høvlet, og ret
over for ham sat Vesle-Bamse og holdt i høvelen med begge
forlabbene sine; og jamen høvlet den saa trut og traat
som den hadde sin gode dagløn for det. Da saa den andre
snekkeren vilde se at komme til, blev Bamse sint og vilde
rive ned hele bordstabelen; men det fik den ikke lov til.
En anden gang var den borte i bryggerhuset og saa
paa mens bakstekonen kokte kaffe. Da fik den lyst til at
løfte paa kjelen, og saa gik det ikke bedre end at den fik
tuten mot sig og den kokende kaffen over bringen og maven.
Saa sat den da en stund og hylte og bar sig borte i en
krok. Men med én gang sprang den bort til peisen igjen,
løftet labben sin og slog kaffekjelen flat med et eneste
slag; saa satte den paa dør. — ilen alt som den blev større,
var det ikke frit for at folk blev ræd den, og jeg skjønte
nok at jeg ikke kunde ha den længe.
En dag var den saa uvøren at den veltet et bam
overende. Den gjorde ikke barnet noget, og mente ikke noget
vondt med det; men en kunde aldrig vite. Et par dage
efter skulde jeg tilskogs paa en længere færd. Saa sa jeg til
min gamle skytter at han fik sende Bamse en kule. Jeg
tok farvel med den og gav den et traust fangtak,
166. Mor.
Kunde bare jeg dig lønne,
nu da jeg er ble vet stor!
At jeg vil, det kan du skjønne,
men jeg kan ei, kjære mor.
Alle gode ting du gav mig,
melk av egen barm du bød;
alt det onde tok du fra mig;
sult og sott og tørst og nød.
Trauet: fast, sta, solid.
De som gaarder fik og grunde,
de som har sin kiste fuld,
ja, de rike sagtens kunde
bringe silketøi og guld.
Men i hele søskend-ringen
—aa, jeg vet det altfor godt —
i vor barnering er ingen
som har gods og rigdom faat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
