Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende avdeling - 180. Ved fremmede grinder. Finsk. Efter Rafael Hertzberg ved utg. - 181. Bufærds-dagen. Fortalt for læseboken av Oskar Tybring. Med tegning av Elisabeth Sinding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180. Ved fremmede grinder.
De andre barn i verden,
de bar sit eget tak;
men jeg bar været hjemløs
alt fra min første dag.
Alene som en trækfugl,
naar andre fløi mot sør,
alene som et bjerkeblad
naar bjerkestammen dør.
Ingen bar mig bysset
og holdt mig god og varm,
og ingen bar mig kysset
og baaret mig paa arm.
Alene har jeg vandret
og prøvet frost og nød,
og faat ved andres grinder
mit knappe naadebrød,
Ak, om min moder levde,
og om hun var mig nær,
da visste jeg i verden én
som hadde mig kjær.
Med flenger i min skjorte
jeg aldrig skulde gaa,
og tiggende ved grinden
jeg skulde aldrig staa.
181. Bufærds-dagen.
Er det nogen som er tung og stø og sen i vendingen,
saa er det koen. Den æter og drikker, melker og sover
°g tygger op igjen, og glor med de store øinene ut i luften,
og ser ikke ut som den tænkte paa nogen ting. Men det
er nu én dag om aaret da koen er vild, rent rav-ruskende
vild og ustyrlig, og det av bare glæde. Det er den dag
da den blir sluppet av fjøset og skal til sæters. Det er
buf ær ds-dagen.
Og det er ikke at undres over. Nu har den staat hele
vinteren inde i den trange, mørke baasen og tygget høi, og
nu skal den komme op paa vidden og sete grønt, saftig
fjeldgræs, og lunke omkring hvor den vil, og ta sig et bad
i sætervandet og lufte fluerne og kleggen av sig paa toppen
av fjeldknattene, hvor det blaaser godt, og ligge og jorte
paa en blot græsvold i skyggen av bjerketrærne.
Kjørne merker det paa sig naar bufærds-dagen stunder
til. Det kan en godt se paa dem. For de er urolige og
vil slite sig løs, og stamper og kaver i baasene; hver gang
nogen gaar i døren, saa brøler og beljer og rauter de saa
en kan bli rent ør.
Jorte: tygge op igjen, «tygge drøv*.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
