Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende avdeling - 182. Den venstre haand. Av utg. Emnet fransk - Reisen til verdens ende. Efter Hall vard Bergh ved utg. - 183. I. Nordli-veien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og som hun nu lioppet
saa lystig og saa glad,
hun mødte Margit Pladsen,
som gik omkring og bad.
Da mindtes hun skriften
og hvad hun hadde læst,
og handlet derefter,
alt som hun kunde bedst.
Om venstre haand hun svopte
sit tørklæ i ring:
den kunde ikke skimte
den allermindste ting.
Saa trak hun med den høire
av lommen hele kassen,
og gav de femogtyve
til gamle Margit Pladsen.
Reisen til verdens ende.
183. Nordli-veien,
Jeg var bare smaagut. Mor hadde netop git den gamle
vadmelskjolen min til Vesle-Berit og latt mig faa nye
bukser i stedet. Hele karen, med støvler og rød hue, var
bare en alen lang; og da maatte endda den gilde dusken i
toppen paa bundingshuen være med i maalet.
Jeg mindes at jeg hadde slik brændende hug til at
krabbe bortigjennem alle de stier som fandtes, efter folk og
fæfot; jeg vilde se hvor de bar hen. Men jeg fik aldrig
lov til at gaa længer end til de to store furuene; og da stod
bedstemor paa dørhellen og stirret efter mig, like til jeg hadde
snudd igjen.
Saa var det en varm solskinsdag at jeg hadde faat
lov til at følge mormor bort i haugene efter enerbær. Hun
var saa glad i enerbær, mormor. Der var ingenting saa
godt for krim og tung bringe, sa hun.
■ «Hvor gaar denne veien hen?» spurte jeg. «Aa, denne
veien, den gaar hjemefter, den,» sa hun, «hjem til far.» —
Ener: brisk, bruae. — Krim: forkjølelse, anue. —
Euudinga-hue: atrikkehne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
