Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende avdeling - Eventyr - De tolv vildænder. Av P. Chr. Asbjørnsen. Med tegninger av O. Sinding - 191. Den onde dronningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og sanket myrd an, og han spurte hende om det ogsaa, og
da han ikke fik noget svar paa det han spurte om, undret
han sig endda mere, og hau syntes saa vel om hende at
han vilde ta hende med sig hjem til slottet og gifte sig
med hende. Saa sa han til tjenerne sine at de skulde
ta hende og sætte hende op paa hesten haus. Snehvit og
Rosenrød hun vred sine hænder og gjorde miner til dem
og pekte paa sæklcene hun hadde alt arbeidet sit i, og da
kongen skjønte at hun vilde ha dem med, sa han til sine
tjenere at de ogsaa skulde ta og læsse sækkene paa vog
nene. Da de hadde gjort det, gav prinsessen sig tiltaals
efterhvert, for kongen var baade en snild mand og en
vakker mand, og han var saa blid mot hende som en leke.
Men da de kom hjem til kongsgaarden, og den gamle
dronningen, som var stedmoren hans, fik se Snehvit og Rosenrød,
blev hun saa arg og saa avindsyk over det at hun var saa
deilig, at hun sa til kongen: «Kan du ikke skjønne det,
at denne du har tat med dig, og som du vil gifte dig med,
er en heks ? Hun hverken taler eller ler eller graater.»
Kongen agtet ikke hvad hun sa; han holdt bryllup og
giftet sig med Snehvit og Rosenrød, og de levde i stor glæde
og herlighet; men hun glemte ikke at sy paa skjortene
for det.
Inden aaret var omme, fik Snehvit og Rosenrød en
liten prins, og det blev den gamle dronningen endnu mere
arg og avindsyk for; og da det led ut paa natten, listet
hun sig ind til Snehvit og Rosenrød mens hun sov, tok
barnet og kastet det i ormegaarden; siden skar hun hende
i fingeren og smurte blodet om munden paa hende, og gik
saa til kongen. «Kom nu og se,» sa hun, «hvad det er for
en du har tat til dronning; nu har hun ætt op sit eget
barn.» Da blev kongen saa ilde ved, at han næsten var
graatefærdig, og sa: «Ja, det maa vel være sandt, siden
jeg ser det for mi ie øine; men hun gjør det vist ikke
oftere; for denne gang vil jeg spare hende.» Før aaret
var omme, fik hun en søn igjen, og med ham gik de^
akkurat likesom med den første. Kongens stedmor blev
endnu mere ond og avindsyk; saa listet hun sig ind til
Leke: leketøi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
