Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende avdeling - Eventyr - De tolv vildænder. Av P. Chr. Asbjørnsen. Med tegninger av O. Sinding - 192. Baalet - 193. Grisen og levemaaten hans. Norsk folkeeventyr, fortalt av Moltke Moe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nu har du frelst os, frels nu dig selv!» — Da talte Snehvit
og Rosenrød, og sa hvorledes alt var gaat til: at hver gang
hun var kommet i barselseng’, hadde den gamle dronningen,
stedmoren til kongen, listet sig ind til hende om natten,
tat barnet fra hende og skaaret hende i fingeren og smurt
blodet om munden paa hende. Og prinsene tok kongen og
forte ham hen til ormegaarden; der laa de tre barnene og
lekte med ormer og padder, og venere barn kunde du ikke
se for dine øine. Dem tok kongen med sig og bar dem
bort til sin stedmor, og spurte hende hvad straf hun syntes
den burde faa, som kunde ha hjerte til at forraade en
uskyldig dronning og tre saa velsignede barn. «Den burde
spændes mellem tolv utæmte hester, saa de tok hver sit
stykke,» sa den gamle dronningen. «Du har selv sagt
dommen, og selv skal du faa lide den med,» sa kongen, og
saa blev den gamle slemme dronningen spændt mellem tolv
utæmte hester, som hver drog sit stykke av hende. Men
Snehvit og Rosenrød tok kongen og barnene sine og de
tolv prinsene, og saa reiste de hjem til sine forældre og
fortalte hvad som var hændt dem, og nu blev det stor fryd
og glæde over hele kongeriket, fordi prinsessen var frelst
og hadde frelst sine tolv brødre ogsaa.
193. Grisen og levemaaten håns.
Det var en gang grisen var lei levemaaten sin, og saa
fik han for sig at han skulde til tings og faa dom for en
anden levemaate; han fik prøve lykken, han som andre,
enten det blev til det tynde eller det tykke.
«TIvad er det du har at klage over?» spurte skriveren.
«Aa, jeg er saa lei av levemaaten min, far,» sa grisen.
»Hesten faar havre, og kua faar meldrikke, og saa ligger de
tort og godt i bans og spiltaug atpaa. Og jeg faar ikke
andet end skuler og skyllevand; om dagen saa vasser jeg i
søle, og ^ om natten ligger jeg og ruller mig i lort og vaat
halm. Er det ratfærdighet i slikt, skriver?» spurte han.
Jsei, dette syntes skriveren det kunde være noget i, og
saa lette han i bøkerne sine, og gav ham dom paa en anden
levemaate: «Det er ulikt du skal ha det saa meget stren-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
